Denkmal für die ermordeten Juden Europas (2005)
Arkitekt Peter Eisenman (USA)
Placering Ebertstraße. Syd for Brandenburger Tor.
U- og S-Bahn Brandenburger Tor (400 meter) og Potsdamer Platz (600 meter)
Infocenter Indgang fra Cora-Berliner-straße
Infocentrets åbningstider www.stiftung-denkmal.de
Mindesmærket kan beses døgnet rundt
Mindesmærket for ofrene for Holocaust er med sin enkle og imponerende æstetik blevet stilskabende for mindesmærker verden over. Under jorden ligger infocenteret, der giver indblik i nogle af ofrenes historie via familiefotos og fortællinger.
2711 betonsteler
Mindesmærket er bygget for at mindes de 6 millioner jøder, der blev dræbt under Anden Verdenskrig.
Mindesmærket består af rækker af betonsteler på et 19.000 kvadratmeter stort areal, hvilket ca. svarer til to fodboldbaner. Alle stelerne har samme bredde og længde, men forskellige højder.
Der er i alt 2711 betonsteler. Arkitekten bag mindesmærket har udtalt, at antallet ikke er symbolsk. De laveste steler går i ét med flisebelægningen og de højeste er fire meter. Terrænet bliver sænket mere og mere ind mod midten af området, så stelerne tårner sig op omkring de besøgende, når de bevæger sig ind i mindesmærket.
Infocenter
Under mindesmærket ligger et infocenter, hvor en udstilling fortæller om Holocaust. Der er bl.a. beretninger om enkelte ofres skæbne og et rum med en installation, hvor de af ofrenes navne, der kendes, læses op. At nå gennem alle navnene vil tage omkring 6 år, 7 måneder og 27 dage. Der er gratis adgang til både mindesmærke og infocenter.
Mindesmærkets udformning
Det oprindelig forslag til mindesmærket blev lavet af arkitekt Peter Eisenman og kunstner Richard Serra. Den tyske kulturminister mente, at forslaget var for abstrakt og plæderede for inklusionen af en traditionel udstilling med tekst og fotos, hvilket så blev tilføjet i form af det underjordiske infocenter.
Daværende bundeskansler Helmut Kohl ønskede yderligere ændringer bl.a. i form af tilføjelse af fortove og parkeringspladser hele vejen rundt om mindesmærket, træer og opsætning af bænke og skraldespande. Dette gjorde Serra så vred, at han forlod projektet. Eisenman valgte at blive og tilpasse mindesmærket efter politikernes ønsker.
Overfladebehandling førte til skandale
Betonstelerne er overfladebehandlet for at gøre det nemmere at fjerne graffiti fra dem. Mens mindesmærket blev bygget kom det frem, at et underfirma til det firma, der skulle levere overfladebehandlingen, under Anden Verdenskrig producerede Zyklon B til nazisterne. Det var denne gas der blev brugt til at gasse jøder i koncentrationslejrene. Bygningen af mindesmærket blev sat på pause indtil der blev fundet et andet firma, der kunne levere overfladebehandlingen.
Denkmal-debatten
Forud for mindesmærkets indvielse gik årevis af stridigheder og diskussioner.
Der var uenighed om hvem, der skulle mindes og hvor, hvem der skulle betale og hvordan mindesmærket skulle se ud.
Tidslinje
1980′erne: Den tyske journalist Lea Rosch samler opbakning til et mindesmærke i Berlin.
1990′erne: Den tyske stat går ind i projektet.
1995: En konkurrence om udformningen af mindesmærket vindes af to forslag. Vinderforslagene er så upopulære, at flere støtter af projektet nedlægger veto.
1998: En ny konkurrence udskrives. Den vindes af arkitekt Peter Eisenman og kunstner Richard Serra.
Helmut Kohl insisterer på ændringer af forslaget. Serra forlader projektet i protest. Eisenman fortsætter samarbejdet med Kohl.
1999: Den tyske rigsdag vedtager de endelige planer for mindesmærket.
2005: Mindesmærket står færdigt.
Kontakt tine @ modernemindesmaerker.dk
Tekst og fotos Tine Knudsen