Homodenkmal

Mindesmærke for forfulgte homoseksuelle Film i Homodenkmal

Denkmal für die im Nationalsozialismus verfolgten Homosexuellen (2008)

Mindesmærket kaldes i daglig tale ofte Homodenkmal
Kunstnere Elmgreen & Dragset.
Filminstruktør Thomas Vinterberg
Placering Tiergarten, Berlin. Ved Ebertstraße overfor det jødiske mindesmærke.
U- og S-bahn Brandenburger Tor

Opdaterbart mindesmærke
I et hjørne af Tiergarten står en stor, skrånende betonklods. Det ligner næsten, at en forvokset stele fra det jødiske mindesmærke på den anden side af vejen er stukket af. Indeni mindesmærket kører en kort video af instruktør Thomas Vinterberg og filmfotograf Robby Müller. Den er optaget på stedet, hvor mindesmærket er bygget, og er indspillet på en gammel filmstrimmel fra DDR.
Den oprindelige idé var, at videoen skulle udskiftes med nogle års mellemrum, så mindesmærket løbende kunne opdateres og dermed være i konstant dialog med samtiden.

Kontroverser om videoen i værket
Da det blev tid at finde en afløser for Vinterbergs video, opstod der en heftig debat. Der blev lavet en video, hvor forskellige homoseksuelle par ligesom i Vinterbergs video går frem mod hinanden kysser og går fra hinanden igen. Det kontroversielle var i nogles øjne, at der var lesbiske par med i videoen. Hvorvidt lesbiske skal inkluderes, når der skrives eller tales om nazisternes forfølgelse af homoseksuelle har længe været debatteret. Bøsser var udsat for en meget større hetz end lesbiske, men det betød dog ikke, at de homoseksuelle kvinder gik fri. På grund af de store uenigheder om den nye video gik man efterfølgende tilbage til at vise den oprindelige video som kørte indtil januar 2017. En dansk aktivist gjorde et tysk medie opmærksom på, at den ene medvirkende i videoen, danske Jim Lyngvild, havde lavet forskellige kontroversielle udtalelser om udlændinge og homoseksuelle. Det blev startskuddet til en debat om, hvorvidt det var passende, at Lyngvild optrådte i videoen i mindesmærket. Den tyske storm omkring Jim Lyngvilds udtalelser ramte også de danske medier og blev dækket i både fjernsynet og den skrevne presse. Afspilningen af videoen blev standset efter ønske fra kunstnerne Elmgreen & Dragset. Kunstnerne tog i et interview med onlinemagasinet siegesäule.de afstand fra Lyngvilds udtalelser.

Homoseksualitet under nazismen
Under nazismen blev mandlig homoseksualitet forbudt og homoseksuelle blev både forfulgt, fænglset og sendt i koncentrationslejre. I lejrene skulle de gå med en lyserød trekant på deres tøj. Dette er siden blevet et symbol for kampen for lige rettigheder for homoseksuelle.
Kvindelige homoseksuelle oplevede også forfølgelse, men i mindre målestok end mandlige homoseksuelle. Nazisterne indførte strengere love imod bøsser end dem, der fandtes før regimet kom til magten. Der fandtes ikke love imod at være lesbisk, men mange lesbiske blev anholdt for andre forbrydelser som f.eks. at klæde sig for ukvindeligt eller have et “unaturligt venskab” med andre kvinder. Flere lesbiske blev indlagt på psykiatriske hospitaler og udsat for horrible behandlingsmetoder. På psykiatriske hospitaler var det kotyme, at tvangssterilisere folk, der ansås for at være seksuelle afvigere. Tvangssterilisering af lesbiske nævnes i teksterne på mindesmærket Tiergartenstrasse 4 for de, der blev ofre for nazismens forbrydelser i psykiatrien. Nogle lesbiske blev anbragt på såkaldte lejrbordeller for at “kurere” deres homoseksualitet.

Hærværk
Mindesmærket har flere gange været udsat for hærværk i form af hadsk graffiti og værkets rude er blevet smadret.
Dr. Ulrich Baumann fra Stiftung Denkmal für die ermordeten Juden Europas holdt efter et af hærværkstilfældene en støttetale ved Homodenkmal. – Offentligheden må stå sammen om at fordømme hærværk af alle mindesmærker uanset, hvem der mindes, sagde Baumann.
Før det jødiske mindesmærkes opførelse havde mange forudset, at det ville blive overmalet og skændet i stor stil. Der har været tilfælde af hærværk, men heldigvis i begrænset omfang. – Det er offentligheden, der beskytter mindesmærket, udtalte daværende Bundestagpræsident Wolfgang Thierse. Baumann sagde i sin tale ved Homodenkmal, at det samme bør gælde mindesmærket for de homoseksuelle ofre.

Homodenkmal03

Tekst og fotos: Tine Knudsen 

Kontakt foredrag @ modernemindesmaerker.dk

Foredrag om mindesmærker i Berlin