Jødisk gravplads og Moses Mendelssohns grav

 

Placering Grosse Hamburger Strasse 26, Berlin
S-bahn Hackescher Markt
Husk Mandlige besøgende bedes bære hovedbeklædning, mens de opholder sig på gravpladsen

Bag et sort tremmehegn vokser vedbend i et tykt, mørkegrønt lag. En sti kringler sig rundt på området. Her ligger den ældste jødiske gravplads i Berlin. Den første begravelse fandt sted i 1672. Gravfreden blev forstyrret i 1943, da Gestapo besluttede, at området skulle bruges til massegrav. De gravede tværs igennem de oprindelige grave og fjernede de døde. Gamle gravsten blev brugt til at forstærke siderne af den store massegrav. I dag finder man mellem alt det grønne en enkelt opretstående gravsten. Det er et symbolsk gravsted som er opført til ære for filosoffen Moses Mendelssohn, der lå begravet et sted på gravpladsen. Han levede fra 1729-86 og blev af den daværende konge erklæret Schutzjude, det vil sige en jøde, der frit havde lov til at bo og arbejde i Berlin.
Langs en rød mur er der opsat gravsten, hvor af flere er meget medtagede.
Foran indgangen til gravpladsen står en skulptur til minde om de jødiske ofre for fascime. Skulpturen blev sat op i 1985 og er af Will Lammert.

Jødisk gravplads gravsten Gr Hamburgerstrasse

Jødisk gravplads skulptur blomst Gr HamburgerstrasseBERLIN Roma Sinti Eutanasie Jødisk Gr Hamburgerstr 590

Tekst og fotos Tine Knudsen

Kontakt foredrag @ modernemindesmaerker.dk

 

Foredrag om mindesmærker i Berlin